Hvem er vi?

Vi er fire efterskolelærere, som underviser i tysk på Bjergsnæs Efterskole.

Vi er alle linjefagsuddannede i tysk på læreruddannelsen og har det tilfælles, at vi brænder for at skabe og udvikle den gode tyskundervisning.

På vores arbejdsplads er der en stor samarbejds- og delekultur og efter at have beundret vores matematikkollegaers arbejde med Matematikbanken.dk i flere år, er vi blevet inspirerede til at oprette Tyskbanken.dk.

Tyskbanken henvender sig til tysklærere, der hovedsageligt underviser i tysk i 9. og 10. klasse. Vores mål er at dele ud af vores ideer, opgaver og tanker om tyskundervisningen og lette en travl hverdag, hvor der måske ikke er meget tid til at forberede undervisningen. Siden kan også anvendes af elever, da de selv har mulighed for at downloade opgaver.

Vi håber på respekt i anvendelsen af siden i form af indberetning til Copydan og  bibeholdelse af tyskbankens logo mm.

“Eksemplarfremstilling af digital/papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

Vi har produceret alt vores materiale selv og ønsker naturligvis at forbedre og udvikle os løbende. Hvis I har ideer, kommentarer, rettelser eller ønsker, modtager vi meget gerne en mail fra jer på tyskbanken@tyskbanken.dk.

God fornøjelse!

original-logos_2015_May_1122-3714210

lr

Louise Rye Thomsen louise@tyskbanken.dk

hm

Helle Lodahl Madsen
helle@tyskbanken.dk

Anne Nørgaard Revsholm
anne@tyskbanken.dk

tk

Tanja Kousgaard Glerup
tanja@tyskbanken.dk